Mit værktøj?
Mit værktøj består af noget af det bedste udstyr der er fremstillet og et velegnet lokale til fotostudie.
I øjeblikket er tre digital kamera i brug. De leverer billed filer på 40, 80 og 120 Mb i 8 bit TIF RGB. Til hvert kamera system hører flere kvalitets- og specialoptikker. P.t. blandt noget af det bedste der findes.
I studiet er der 15 flash med en hel del tilbehør fra 1,5 x 1,5 m bouncer, beautylight på 1,9 m i diameter, et udvalg af skærme og tilbehør ned til 4° spotlys og hvor alle flashlamper kan styres fra computeren ved fotografering i studiet og når en bærbar computer er med også on location.
Alle kamera kan kobles til computeren så billedet kan bedømmes, sekunder efter at det er fotograferet eller ved vanskelige kompositioner kan billedet komponeres på skærmen med live view, inden der fotograferes.
Ved opgaver on location – der ude hvor de berømte krager vender – bruges 2 kraftige flashgeneratorer, der arbejder uafhængigt af lysnet. Styrken svarer til flash på studieniveau.
Ved job i udlandet bruges, af hensyn til vægt, et flash set up på 12 kompakte batteri flash, der alle kan styres fra kameraet.
Efter at billederne er fotograferet behandles de i et rum uden vinduer. Det betyder konstante lysforhold, uden påvirkning af dagslys, der ændrer sig i løbet af dagen eller om solen skinner eller det regner.
I det ideelle billedbehandlingsrum arbejder en håndfuld Mac’er og PC’ere med tilhørende kalibrerede Eizo skærme og digitizere og Photoshop med forskellige plug-ins til at gøre den sidste forskel for dig.
Til print rådes over 17″ til 44″ printere. De kan printe på ark op til format A2 og på ruller fra 17″ til 44″
Blæk og papir udmåles på spektrometer til ICC profiler der passer specifikt på de papir- og lærreds typer, der printes på den enkelte printer.
Faktisk helt enkelt…